Genbrug af facadebeklædning gav en besparelse.
Gode boliger skal vedligeholdes for at blive ved med at være gode. I Qaarsunnguaq i Nuuk var facaderne efterhånden blevet meget utætte, og der skulle skiftes både vindtæt beklædning og bræddebeklædning på husene. Iserit A/S’ driftsafdeling hentede tilbud på opgaven i maj måned i 2020, og fandt at priserne på træ var steget meget – hele 30 % !
I fælleskab med tømrerfirmaet Sanasoq Nuuk ApS fandt Iserit A/S’ drifts folk derfor ud af at genbruge de gamle brædder som stadig var i god stand. Det var store gode brædder på en tommes tykkelse.
Brædderne blev taget ned og taget med på værkstedet, hvor de blev savet til, så de slidsede spor i siderne blev savet væk. Det var nemlig opsætningen med spor som havde forårsaget utæthederne i første omgang.
Brædderne blev derefter opsat igen i konstruktion som kaldes ”en på to”. Forinden var den vindtætte beklædning blevet udskiftet, og isoleringen suppleret hvor det var nødvendigt.
Alt i alt blev der genbrugt ca. 25% facadebeklædning, og Iserit A/S opnåede en direkte besparelse på 8% på hele arbejdet.

Qaarsunnguaq i Nuuk

Her ses både den nye ”en på to” beklædning (til højre) og den gamle utætte beklædning (til venstre)

Her ses hvordan et bræt tilskæres, så den sunde del af træet beholdes
